Det unge danske Fed Cup hold løb ind i et nederlag i den første kamp mod Sydafrika. Kampene blev udsat på grund af en sandstorm, der umuliggjorde spil i Kario i formiddags. Da kampene kom i gang, lagde Mai Grage (billedet) ud i 2. single mod Ilze Hattingh. Efter en lang kamp over tre timer måtte Mai se sig slået med 6/7(1) 7/5 0/6. Der var dermed pres på Karen Barbat (WTA 652) for at holde Danmark inde i kampen. Desværre endte 1. singlen med en sydafrikansk sejr med 7/6 (6) 6/4 til Nathalie Grandin (WTA 780) efter tre misbrugte danske sætbolde.
Doublen var uden betydning og endte 7/5 6/3 til Grandin/Le Roux over Grage/Ejdesgaard.
I morgen er der en ny chance for danskerne – denne gang mod Montenegro.