Nederlag til Simon Friis

Danske tennisnyheder
14. januar 2012

Finalen i ITF-turneringen i Västerås blev ikke én af Simon Friis Søndergaards bedste kampe. Benene virkede tunge, og den førsteseedede Daniel Windahl fra Sverige satte sig på kampen fra første bold. Efter knap en times spil var nederlaget på 1-6 2-6 en kendsgerning.

Trods finalenederlaget kan Simon glæde sig over en god uge samt en finaleplads, der sender ham en pænt stykke op på juniorverdensranglisten i næste uge.