Det lykkedes ikke for Philip Ørnø at spille sig videre til anden runde i future turneringen i Lidköping. 7. seedede Micke Kontinen (ATP 699) var for stor en mundfuld for Philip i denne omgang. Kampen endte 6/3 6/1 i finsk favør.
I går måtte Mohamed Shabib forlade singleturneringen, men Mohamed er stadig med i double sammen med Igor Tubic. Det dansk/svenske par besejrede i første runde Johansson/Rivera med 5/7 7/6 (3) 10/7. Dermed har Mohamed også spillet sig ind på ATP ranglisten i double.
I anden runde møder Shabib/Tubic det 2.-seedede par, Brunström/Eriksson.