Det lykkedes ikke for Mikael Torpegaard at spille sig i semifinalen i G2 ITF-turneringen China Junior Open i Beijing. I kvartfinalen mødte han sin overmand i form af 2. seedede Xin Gao fra Kina. Kampen blev en lang affære, og Mikael havde flere chancer for lukke kampen midt i 2. sæt, men kineseren kæmpede sig tilbage og behøvede kun et enkelt break i 3. sæt for at sikre sig sejren med 4-6 6-4 6-3.
Mikael er dog ikke helt færdig i Beijing, da han sammen med Fred Simonsson fra Sverige har spillet sig frem til finalen i double. Hér møder de fredag Yu Hsiang Chiu og Chih-Jen Ho fra Taiwan.