Marc Ferrigno blog

Danske tennisnyheder
29. maj 2012

Marc Ferrigno debuterer her som blogger på tennissporten.dk. Vi glæder os til at følge Marc fremover.

 

Jeg har netop nu sluttet en turneringsperiode med 5 turneringer på 6 uger, og det er en lidt flad følelse jeg sidder med. Her i Polen, har jeg underpræsteret på det groveste, men sådan er tennis jo
nogen gange. Jeg tabte min første kamp i kvalifikationen til en stor polak som ikke kunne særlig meget andet end at serve. Som det er nogen gange når man ikke har selvtillid blev jeg derfor stresset i
egne games og når jeg fik åbninger i hans servepartier. Jeg endte med at tabe 64 62 til en spiller som jeg meget sjældent ellers ville tabe til. Jeg har ikke spillet særlig godt den sidste månedstid, men
jeg har været god til at fokusere på de få gode ting jeg har gjort godt. Jeg har i min ret korte tid som tennisspiller på fuld tid ikke rigtig haft ‘down-perioder’. Bevares jeg har haft et par dårlige kampe
hist og her, men ikke en decideret dårlig periode. Det er så kommet nu og jeg har formået at tackle det ganske udemærket. Udover et par dage i sverige hvor jeg mentalt brændte helt sammen, har jeg,
specielt her i polen og på træningsbanen været utrolig god til at være afslappet og afklaret med den situation jeg står i. Samtidig har det været positivt at jeg har blevet ved med at prøve at spille tennis
på den måde jeg bør spille tennis på. Jeg har prøvet at styre pointene med min forhånd og selvom jeg har lavet utallige fejl på slag jeg ikke normalt misser, specielt med forhånden!, har jeg bare blevet
ved med at søge initiativet i duellerne og gået efter de forhænder jeg bør gå efter. Samtidig har jeg servet uhyre dårligt, i sverige var min 1. servs procent på et tidspunkt nede og runde de 30 hvilket er
horribelt lavt for en spiller som mig hvis spil er bygget op omkring en stærk serv og tung forhånd.

Eftersom hotellet er så billigt her i Polen, har jeg valgt at blive her og træne, mens Søren fortsætter sin sejrsmarch. Når jeg kommer hjem, venter en træningsperiode på en måned hvor jeg skal spille
lidt holdkampe i Danmark og Sverige og forhåbentlig finde mit gode spil frem igen. Derefter drager jeg til enten tyrkiet, rumænien eller belgien alt efter hvad der ser bedst ud.

Hvis folk er interesseret i at få lidt korte og hyppige updates er jeg utrolig aktiv på twitter, hvor i kan følge mig på dette link: https://twitter.com/#!/MarcFerrigno

Marc