Malou Ejdesgaard klar til næste turnering

Internationale nyheder
18. september 2011

Malou Ejdesgaard til tennissporten.dk

Min makker, Julia Boserup og jeg spillede semifinale igår aftes og tabte desværre. Vi spillede en god double, men modstanderne var meget dygtige – især til at placere serven solidt, samt dominere nettet mere end vi gjorde. Man kunne godt se, at de har spillet meget sammen før. Vi tabte med cifrene 63 64. 

 

Da jeg er i kvalifikationen i den næste turnering i Alberquerque 75.000$, som har sign in idag for single, kunne jeg ikke nå at signe ind pga. min sene double igår. 

Min far ringede derfor til turneringsledelsen og spurgte om der var mulighed for et WC til hovedturneringen i single. 

Turneringsledelsen vendte tilbage til mig med den gode nyhed, at de ville give mig et WC til hovedturneringen pga. mit flotte comeback efter min skade – især mine resultater i double. 

 

Idag skal vi på sightseeing og se en af Amerikas største dæmninger, som ligger her i Redding, samt en ny opført glasbro over Sacramento River. Min far og jeg rejser videre i morgen til Alberquerque og jeg spiller nok først på Tirsdag. 

 

Det bliver rigtig spændende, da der er mange af de bedste spillere med til denne turnering.