Det lykkedes desværre ikke for Frederik Løchte Nielsen, Lyngby, at kvalificere sig til kvartfinalen i challenger turneringen i Kolding.
Frederik tabte anden runde 3/6 – 4/6 til Thiemo De Bakker, Holland, ATP 114.
Det var et ærgerligt nederlag, da man hele tiden sad med fornemmelsen, at hollænderens spil lå rigtig godt til Frederik. Men Frederik havde gennem hele kampen store problemer med sin førsteserv hvilket smittede af på resten af hans spil. Det bevirkede, at han missede rigtig mange nemme forhåndsslag.
Men det er ikke en skam at tabe til en spiller der i Davis Cup for små tre uger siden slog Monfils og spillede tæt med Tsonga, begge Frankrig.
Nu tager Frederik til stockholm for at spille ATP-turneringen Stockholm Open.