Lidt nyt fra Johannes
Johannes Ingildsen
6. juni 2011
I starten af året var jeg rigtig meget ude at rejse og jeg fik prøvet kræfter mod nogle af de bedste spillere i min årgang da jeg deltog i 2 kategori 1 turneringer i Les Petits Frankrig og Teen i England.
I England mødte jeg måske verdens bedste i årgang 97 – en amerikaner. Jeg vandt første sæt men tabte så kæmpe stort i de efterfølgende sæt. Men sjovt at se hvad der skal til for at være på det højeste niveau.
Inde EM for hold
I februar tog jeg til inde EM i hold sammen med Benjamin Hannestad og Christian Sigsgaard. Vi skulle spille kvalfinale mod Italien for at komme i slutspillet med de 8 bedste lande i Europa. Benjamin vandt vanen tro sin kamp – jeg spillede mod nummer 2 i Italien og havde første og førte 4-2 i anden – men jeg endte desværre med at tabe kampen. Benjamin og Christian tabte desværre doublen og vi tabte 1-2 samlet.
Nyt træner team i KB
I februar startede Mikkel Nørby som ny sportschef i KB – senere er også Thierry Guardiola kommet til. Træningsprogrammet er lagt fuldstændig om i forhold til tidligere og sammenlagt træner jeg over 20 timer om ugen incl. 5 timers fysisk.
UM og DM
I april stod den på UM for juniorer og så spillede jeg også kvalifikation til senior DM for første gang. I DM tabte jeg til klubkammerat Rasmus Møller i kval finalen – og ved UM var jeg i finalen i både single og double. Jeg tabte stort til Benjamin Hannestad i finalen – jeg kom aldrig rigtigt i gang og Benjamin spillede en flot kamp. Senere på dagen vandt jeg guld i double sammen med Benjamin – vi slog Nikolaj Katic og Christian Sigsgaard.
TE i KB og start på hold turnering
I maj spillede jeg international turnering i KB og i Höllviken i Sverige. Jeg vandt double finalen i KB sammen med Benjamin og jeg tabte i kvartfinalen i 3 tætte sæt mod norske Frederik Schäffer som siden gik i finalen. I Sverige tabte jeg ligeledes i kvartfinalen.
Hold turneringen er gået i gang og jeg skal i år spille u16 og så har jeg også debuteret på senior divisions holdet og jeg har prøvet kræfter med både 2 og 3 division.
I slutningen af maj var jeg igen i år med min sponsor Team JEP til French open. Team JEP omfatter nu kun drenge spillere. En super fed social tur med en masse god tennis. Fedt at se Roger Federer, Djokovic, Tsonga og så de franske helte som virkelig sørger for stemning på tilskuer pladserne.
Da vi trætte og sultne kom til Københavns lufthavn og skulle vente på vores bagage – smed René (vores sponsor) en tusse i pølsevognen og 40 hotdogs var undervejs.
Juni og Juli
I næste uge skal jeg på 3 dages Caroline Wozniacki camp samt deltage i invitations finale med deltagelse af de 4 bedste i u14 – finalen spilles som for kamp til WTA turneringen.
Senere på måneden spiller jeg TE i Birkerød og så skal vi spille ude EM for hold. Igen med deltagelse af Benjamin og Christian Sigsgaard.
I juli er der ude UM i Jylland – og så tager jeg med KB til Bambini i Østrig – der er ligeledes individuelt EM som jeg håber at blive udtaget til og så skal jeg 2 uger til Malaga.
Er lige kommet hjem fra sommerhus og det er lykkedes mig at finde en træningsmakker i Frederiksværk tennis klub – Thomas Ryed Hansen årgang 71-72 – pensioneret 1.divisons spiller fra Kløvermarkens tennisklub.
God sommer til alle.