Klar til kval-finalen

30. december 2007

Jeg er klar til kvallifikationsfinalen i morgen. I dag slog jeg Sonchat Ratiwatana med cifrene 7/6(3) – 6/3. Han kom meget frem til nettet, og da jeg ikke returnerede godt i dag, fik jeg problemer i første sæt. Fra starten af andet sæt virkede han dog meget træt, og jeg fik brudt hans serv med det samme og igen til at lukke kampen.

I morgen skal jeg møde Lovro Zovko fra Kroatien. Han spiller nu for det meste kun double, men han er ikke dårlig i single og har været oppe som nummer 150 i verden. Jeg har faktisk revanche til gode mod ham, da jeg har tabt til ham et par gange. Turneringen har heldigvis valgt først at spille kampen i morgen eftermiddag, da det er så utrolig lummert og varmt om formiddagen og over middag.