Jespersen i kvartfinalen

23. maj 2012

Maria Jespersen (billedet) er godt spillede i Tyrkiet. I dag spillede hun sig frem til kvartfinalen. Her følger Marias egen aktuelle opdatering fra Tyrkiet.

I dag mødte jeg Atucha Gomez, Ainhoa (Esp) som havde vundet en lang tre-sætter mod den 7.-seedede i turneringen, så hun havde selvtilliden iorden inden kampen gik igang. Jeg spillede ikke særlig godt i går selvom resultatet sagde noget andet, men jeg havde tænkt mig bare at gå ind og nyde kampen fra start til slut. Vi spillede kl 12.00 i høj sol med ca. 32 graders varme, så her i Izmir, Tyrkiet er her ligeså lækkert vejr som hjemme i DK.

Jeg starter med at serve, hvor jeg fyre 4 gode førsteserver af, en rigtig dejlig start på kampen. Vi holder begge serv rimelig sikkert – lidt tættere i hendes serv end i min og ved 6-5 til mig kommer der nye bolde, hvilket klart er til min fordel. Det er dog hendes serv, men jeg kommer hurtigt foran 40-15 og har dermed 2 sætbolde i træk, som jeg desværre ikke får i hus. I tiebreaken spiller vi nogle tætte bolde og jeg kommer bagud 4-2, men jeg prøver at holde fokus på nogle mønstre som jeg har trænet meget på hjemme i Helsingør, som giver pote og jeg kommer foran 6-4 i tiebreaken. Jeg vinder så tiebreaken 7-5 med en forhåndsvinder efter 1 time og 15 min.

Andet sæt starter hun med at serve, hvor hun smækker 4 gode førsteserver af. Jeg føler mig en smule presset, da jeg så hurtigt kommer bagud 0-1 og derfor 15-40 i mit eget serveparti. Jeg holder fokus på at få førsteserven ind og slutter partiet af med to esser, 1-1. Jeg ved at jeg nok selv skal holde serv, som jeg også gjorde i første sæt, så jeg prøver virkelig at bruge al min energi i hendes servepartier. Ved 3-3, er jeg tæt på at bryde og spiller også et godt parti ved 4-4. Da stillingen er 5-5, får jeg endelig brudt hende næsten rent og stillingen er derfor 6-5 til mig. Der kommer nye bolde, så jeg ved at jeg "bare" skal have førsteserven ind med god spin. Jeg starter med en super serv kort ud af, 15-0. I den ulige side har jeg haft succes med både serven ned i T’et og ud af, men jeg vælger at køre efter mit mønster hvor jeg føler mig mest sikker – serv udaf og derefter forhånd kryds, altså modsatte side, som blev en forhånds vinder, 30-0. Jeg laver et es udaf i lige side, 40-0. Endnu en gang går jeg efter mit mønster, som resulterer i endnu en forhånds vinder og dermed sejren.

Jeg vinder kampen 7/6 (5) – 7/5. Jeg er rigtig godt tilfreds med mit spil i kampen, specielt serven og min forhånd inside out. Hun var en svær modstander at spille imod, specielt fordi hun var venstrehåndet og havde en rimelig god serv med kun 1 dobbelfejl i hele kampen og havde godt tryk på forhånden ned af linjen.
Jeg fik meget ros af hendes træner bagefter og hun er selv rigtig godt tilfreds med kampen, så det er dejligt med en positiv stemning efter en så tæt kamp.

Senere i dag spillede jeg kvartfinalen i double med min makker Anette Munozova mod 1.-seedede. Det var en rigtig god double og jeg spillede super godt med en masse selvtillid efter singlen, men vi tabte desværre 6/2-6/4.

I morgen spiller jeg kvartfinale mod 3.-seedede Abdala, Nadia (Mex), som har vundet sine to første kampe rimelig overlegent. Hun er en god spiller, der spiller lidt i samme stil som jeg. Hun er 1,96 m, server rigtig godt og har meget tunge slag. Men det skræmmer mig nu ikke, da jeg kun kan gå ind og overraske  Jeg er rigtig glad for at være kommet så langt, og jeg vil i morgen kl. 12.00 (11.00 dansk tid) gå ind og give den maks gas og vise hvad jeg duer til.

Der vil være livescore på kampen, hvis nogle skulle være interesseret.

Mange tak for støtten hjemmefra på facebook. Det varmer rigtig meget og gør at jeg bare vil det endnu mere, så tak til jer alle