Ja, ord kan ikke beskrive det niveau, jeg præsterede på i dag, så jeg lader vær med at prøve. Oven i hatten fik jeg en masse fejldomme imod mig, så det var i det hele taget en svær kamp for mig. Han var ret nervøs i starten, og selvom jeg fik et tidligt break, forærede jeg det væk, og ramte ikke banen derfra. Det føltes som, når jeg spiller i altitude. Jeg var så tight, at jeg slet ikke slog til bolden, og når jeg endelig gjorde, sendte jeg dem i kredsløb rundt om jorden. Han var pisse irriterende på banen, men spillede alligevel godt. Alligevel ikke en spiller, jeg bør tabe til. Nogle af de spillere, jeg har tabt til i år, har jeg bare ikke skulle tabe til. Det er pænt skuffende, men som det er hver gang, så er det op på hesten igen. Den sætning siger jeg snart i søvne. Næste uge skulle banerne være bedre og ikke lige så beskidte, så jeg håber på fremgang i niveau.
Jeg var pænt tæt på det røde felt lige efter kampen, men jeg fik faktisk hurtigt et lille smil frem, da en gruppe af koreanere kastede sig ind i mig for at få taget billeder. Der hang den ene ældre dame efter den anden på mig, og syntes billeder var lige i øjet. Der var også lidt yngre mennesker, hvoraf en af dem kunne tælle til 3 på gebrokkent engelsk, så det fik hun gjort et par gange.
YNWA