Heldig i Queens

Internationale nyheder
9. juni 2013

Samtidig med at grussæsonen blev afsluttet i denne weekend i Paris, begyndte græssæsonen bl.a. i London med ATP turneringen Queens. Frederik Nielsen (billedet, ATP 543) er med i Queens, og med lidt held lykkedes det Frederik at komme med i hovedturneringen, hvor modstanderen i første runde er Marinko Matosevic fra Australien (ATP 63).

I kvalifikationen vandt Frederik sine to første kampe. Først 6/4 6/1 over Fabrice Martin fra Frankrig (ATP 264) og derefter 6/4 4/6 6/1 over James McGee fra Irland (ATP 241). I kvalfinalen led Frederik et knebent nederlag med 6/4 3/6 4/6 til Feliciano Lopez fra Spanien (ATP 43).