Jeg har lige set "Phonebooth" med Colin Farrell og Kiefer Sutherland for 14. gang. Scenen, hvor Farrell grædende tilstår overfor sin kone, får mig hver gang. Jeg får en lille klump i halsen. Indrømmet.
Jeg bor sammen med Marc Ferrigno og en høj, mørk sydafrikaner ved navn Steffen (ja jeg ved det lyder mærkeligt) på Riviera Hotel til 33 USD per nat. Vi har et lille køkken og en stue og hygger os med fælles madlavning og selvfølgelig filmaftener. Det er 20 grader i solen og vindstille her i Israel, så livet kunne være værre. Jeg beklager mig ikke.
En ting jeg dog beklager mig over er, at jeg ikke fik sagt noget klogere til den flotte israelske ekspedient i sportsbutikken – som spurgte om mig og Marc var professionelle tennisspillere, hvorefter hun stillede sig ud på gulvet foran os og gav os dådyrøjne – end jeg leder efter et par sko. Jeg kunne sgu da godt lige have fundet på et eller andet smart at sige. Eller i hvert fald bare spurgt hvad hun hed… Det ku jeg da godt lige ha gjort. Det sku jeg da lige ha gjort. "Hey, du ser sød ud, hvad hedder du?" – Det er sgu da ik så svært, er det det? Det ku jeg da godt ha spurgt hende om. Ej, jeg tager tilbage til butikken i morgen og siger dav. Det ku jeg da godt lige gøre…
Jeg har haft et par gode kampe hernede indtil videre. Jeg spillede godt i kvallen og arbejdede fint. Efter en lidt nervøs men solid start, tog jeg de første to kampe henholdsvis 6-4 6-0 og 6-3 6-0. Så var jeg inde i hovedturneringen, hvor jeg mødte en engelsk kvalifikant, som bare ikke ville give sig. Heldigvis gav jeg mig heller ikke. Jeg kom bagud 5-2, men fik kæmpet mig tilbage til en tie-break, som jeg vandt 7-5. Så tænkte jeg måske han var lidt rystet, men han kom flyvende ud fra bænken og brød mig rent i første game! Jeg havde dog fornemmelsen, at jeg ville bryde ham tilbage og gjorde det ved 2-1 og tog de resterende 4 games til 6-2. Jeg var glad for sejren, fordi jeg synes han havde været stærk og spillede gerne de lange dueller med mig.
Den selvtillid tog jeg dog ikke helt med ind i andenrundekampen mod d. 4. seedede Sakharov fra Frankrig. Han spillede fladt og hårdt fra baglinjen og det blev en lidt rodet kamp, hvor jeg ikke følte, at jeg bevægede mig optimalt eller holdt nok bolde i banen. Jeg var dog oppe 5-2 i andet sæt, efter at have tabt første 6-3. Han sløsede lidt og jeg blev bare ved med at prøve at prikke til ham. Jeg vidste, at hvis jeg kunne holde trit med hans tempo, skulle fejlene nok komme, men jeg troede dog alligevel ikke helt nok på mig selv, til at kunne sætte kniven ind. Jeg havde sætbold i egen serv ved 5-3, men sendte en forkølet andenserv afsted efterfulgt af en baghånd i nettet. Til sidst måtte jeg give mig i en tiebreak, hvor han spillede godt.
I morgen skal jeg på træningsbanen med Marc og køre lidt eksplosiv fys. Så skulle betingelserne være i orden, for at få en god turnering lørdag!
Marc hilser. Det gør Steffen også 😀
PØ