Fantastiske Frederik

Internationale nyheder
30. juni 2012

Frederik Nielsen (billedet) og Jonathan Marray har i den grad taget god vare på deres wild card til Wimbledons doubleturneringen.

Efter i første runde at have vundet en tæt kamp mod det stærke spanske par Granollers/Lopez i fem sæt, spillede det dansk/britiske par sig i dag videre til tredje runde. Denne gang blev det en på papiret enklere kamp, som blev vundet med 6/3 6/3 6/2 over servekanonen Karlovic og tyske Moser.

Rigtig sjovt for Frederik at præstere så godt på den største scene af dem alle og godt at se, at der stadig er dansk deltagelse i Wimbledon, nu hvor man nærmer sig anden uge. Forhåbentlig stopper rejsen ikke endnu for Nielsen/Marray, der i næste runde møder 8.-seedede Qureshi/Rojer.