Jeg tabte til Golubev med cifrene 5-7 7-5 4-6. Kampen mindede meget om vores første møde, hvor jeg vandt 7-6 i tredje. Han satte alt og servede overraskende godt, som resulterede i et hav af esser. Han er utroligt svær at spille mod, når han har en af sine gode dage. Non stop smadrer han til boldene og det giver aldrig ro, da man ikke aner, hvad der kommer ud af hans ketsjer. Jeg følte egentlig selv, at jeg spillede udmærket. Selvfølgelig er der ting, man kunne have gjort anderledes, men alt i alt var det ikke så skidt. Det er bare hamrende irriterende, at jeg ikke får hul på bylden og vinder et par kampe igen. Det ville formentlig give mig en smule mere ro, når jeg spiller.