En rigtig møg dag

29. januar 2009

Dagen startede faktisk udmærket. Jeg varmede op sammen med Lu og ramte bolden godt, så derfor var det jo bare at gøre sig klar til kamp. Kampen startede også fint, jeg havde flere breakbolde i hans første serveparti. Ved stillingen 2-2 gik det dog helt galt. Jeg fik et mindre hold i ryggen på min første serv, og kunne derfra ikke slå ordenligt på lave bolde. Han er en smart spiller, så han fandt hurtigt ud af at spille kortebolde eller stopbolde. Der gav derfor ikke nogen mening at forsætte, og jeg valgte at stoppe ved 2-6 1-1.

I aften regner jeg med at tage et fly til Danmark, og i morgen håber jeg på at få en skanning af mit højre knæ. Det har nu drillet mig i 8 måneder, og det må være på tide at finde ud af hvad der 100% er galt med det. Jeg har tidligere haft mindre problemer med min ryg, og jeg regner med, at det er i orden om 2 dages tid. Jeg håber derfor at kunne deltage i en stor challenger i næste uge. Det tager alligevel lidt tid at få resultaterne fra skanning af mit knæ.