Doublefinale og lærelektie

31. maj 2012

Desværre røg jeg i dag i singlen, hvor jeg tabte 62 62 til tjekkiske Jana Cepelova, som ligger top 200 wta. Spillemæssigt var jeg med, og der var flere tætte partier, følte mig ellers dejligt afslappet og godt tilpas på banen – men spillede taktisk lidt forkert ved at forsøge at skifte for meget retning. Ærgeligt, men jeg tager kampen med i min lærebog, og gør det bedre næste gang:)

 
Doublen gik det lidt bedre, hvor min tyske makker og jeg vandt over 2.seedet, som bl.a. var min modstander fra single, så det var rart at jeg fik lidt revanche. Vi vandt i to sæt og slap for supertiebreaken, men havde et hav a no-ad points, som virkelig afgjorde de små marginaler.