Caroline færdig i Sydney

Internationale nyheder
8. januar 2013

Caroline Wozniacki (billedet, WTA 10) tabte i nat dansk tid anden runde i WTA turneringen i Sydney. Modstanderen var den tidligere Grand Slam vinder Svetlana Kuznetsova, som nu er faldet helt ned som nr 85 på WTA ranglisten.
Efter et tæt første sæt, som gik til russeren efter tiebreak, kom Caroline flot tilbage og vandt andet sæt med overbevisende 6/1. I tredje sæt var dog russeren som dominerende og vandt med 6/2.

Næste opgave for Caroline er Australian Open, som begynder den 14. januar.