Jeg er nu på vej hjem efter en herlig tur down under! Det hr været så meget run på og mangel på internet, at jeg ikke har kunnet overskue at opdatere min blog. Beklager.
Der har ellers været nok at skrive om. Det har været en super fed tur for mig, og jeg har nydt hvert sekund. At få lov at spille Hopman Cup var en stor oplevelse. Det er i det hele taget stort, at Danmark overhovedet var repræsenteret, synes jeg. Det er en stor kredit til Caroline og hendes succes og personlighed, at de er villige til at acceptere, at hun spiller med en tennisvagabond, som mig, for at få hende med i deres turnering. Jeg nød det, som sagt, fuldt ud, men det var ærligt talt også lidt surrealistisk. Der hang en masse bannere rundt omkring, og der virkede absurt at jeg hang ved siden af spillere som Hewitt, Berdych, Verdasco osv. Hvis jeg var i tvivl om størrelsen af arrangementet, var det lettere at fatte efter turneringens 800-personers nytårsbal. Der skulle alle spillere præsenteres på scenen og jeg ved ikke hvad. Da Caro ikke var ankommet, måtte jeg gå alene. Behøver vel ikke sige, at jeg var tight. Alle spillere blev præsenteret med et par facts på en storskærm – som fx. Grand Slam champion, former nr. 1 osv. De fandt åbenbart ikke diverse indkvalninger i futures og danske mesterskaber interessante nok, så da det var min tur, skrev de bare: "Outstanding tennis pedigree". Jeg var ved at dø af grin, så det hjalp lidt på turen til scenen. På scenen fik alle spillere et par ord med på vejen. Da det var min tur, snakkede de kun om min farfar :-). Derudover var der diverse highlights i det officielle program. Jeg taler bl. a. 4 sprog, men mærkeligt nok ikke dansk, fremhævede de. Gad vide, hvor de havde den fra. Desuden skrev de, at jeg på ingen måde var ubekendt med Caroline, selvom vi aldrig havde spillet sammen før. Jeg havde jo været matchannouncer til hendes WTA turnering i 2010…Gad vide, hvilken joker tilskuerne havde forventet mødte op. Ikke svært at overraske i det mindste…
Nå, til tennisen. Den gik heldigvis meget godt. Det, vi havde forberedt os på hjemmefra, fungerede helt ok, og jeg var i stand til at spille et par gode kampe på en stor bane med stor opmærksomhed. Nu vandt jeg godt nok ikke nogle kampe, men det jeg spillede for lykkedes, så jeg var godt tilfreds. Selvfølgelig er det bittert, jeg ikke var i stand til at lukke den, da jeg kunne serve den hjem mod Fish, men det skulle ikke være. Det var i øvrigt en af de mest spøjse gummiarme, jeg har fået. Det er svært at løbe fra, der var gummi – den kan jeg ikke bluffe mig fra – men det er første gang, jeg ikke kunne føle det fysisk. Normalt kan jeg mærke det i kroppen, når jeg bliver tight, men denne gang var der ikke noget der. Til gengæld registrerede jeg lige pludselig alt, der skete i hallen. Lige fra "Prince Frederik" og "Do it for Mary" til "Go Fish!". Heldigvis vandt vi sammenlagt. Min næste kamp var jeg mest tilfreds med. Jeg synes, det var en fed kamp mod en god spiller, hvor 2-3 løse point i hvert sæt kostede, og så så han sig ikke tilbage. Berdych var bare en damptromle – ingen chance der. Men fedt at opleve en så god en spiller på tæt hold. Vi spillede også to udmærkede mixdoubler, men desværre spillede jeg et fantastisk dårligt parti mod bulgarerne, der kostede sættet, momentum og dermed også kampen. Irriterende, for jeg synes, vi burde have vundet den kamp. Igen – der er bare ikke råd til den slags på det niveau.
Efter Hopman Cup følte jeg, at jeg var godt rustet til Aussie Open kvalen. Efter at have været oppe imod så højt tempo og kvalitet, føltes det som om, jeg havde mere tid på mig, end jeg plejer. Jeg spillede da også godt hele vejen igennem kvalen. Første runde var måske mest tilfredsstillende, fordi jeg blev udfordret på andre måder, idet det blæste helt vildt. Vi snakker slå forbi bolden blæsevejr. Det rørte mig ikke så meget, og det lykkedes mig at fokusere på løsningen i stedet for problemet. De sidste to kampe i kvalen holdt jeg højt niveau. Specielt den sidste var rigtig god, da han også spillede godt. Jeg fik efterfølgende utrolig flink feedback fra den italienske lejr, og det er noget, jeg virkelig sætter pris på. Det synes jeg, var stort.
Desværre var jeg ikke i stand til at holde niveauet, men det havde nok også noget med modstanden at gøre. Det blæste igen meget – selvom det ikke var lige så meget som i kvalen. Modsat den kamp, var det dog ham, der var stærkere og i stand til at udnytte vinden til sin fordel. Jeg blev aldrig komfortabel med foholdene, mens det ikke rigtigt føltes som, det var noget der påvirkede ham. Han slog tungt og servede godt, så han kontrollerede fra start til slut. Jeg forsøgte at hænge i, og fik lidt chancer hist og her, men var ikke dygtig og heldig nok til at udnytte dem. Jeg havde i det hele taget ikke held med meget af det, jeg forsøgte mig med.
Vi endt eogså med at gå ind i double, men fik et 1. runde nederlag. Det var første gang vi spillede sammen, og det kunne mærkes – specielt i starten. Dog får vi spillet os tilbage i kampen, og bør få mere ud af det, men vi mangler simpelthen kvalitet i egen serv. 6 holdte servepartier i 3 sæt er bare for lidt.
Alt i alt en fed tur. Jeg kan ikke tænke på en ting, vi kunne have gjort bedre. Jeg fik oven i købet også lidt fornemmelse af, hvordan det er at rejse med et entourage! Det var skide skægt. Vi havde så god en tur.
Så vil jeg også gerne fremhæve Skagen (www.skagen-ure.dk) for deres hjælp. De gjorde det muligt for mig, at have så kvalificeret hjælp med, og der er ingen tvivl om, at det var en af hovedårsagerne til, at det gik godt. Desværre har det ikke hjulpet mig til at være så punktlig endnu, men det kommer!
Nu skal jeg spille en challenger i Tyskland i double. Går det godt der, smutter jeg hjem igen og træner. Går det ikke godt, ryger jeg til Montpellier eller Zagreb og spiller kval til en ATP-turnering. Derefter skal det smælde i Davis Cup i Slovenien!
YNWA