Så er det blevet tid til den første future i år. Vi er kommet til Shenzen i Kina. Det var ikke en by vi kendte på forhånd, men den er rimelig stor. Vi spurgte én på hotellet i dag, hvor mange der boede her i byen. Han svarede så at, der bor 100 mio. Tror det er lidt en røver, men stor er den!
Rasmus og jeg ankom onsdag i sidste uge. Så vi har fået trænet en masse, og spillet os ind på banerne. De første par dage skulle vi lige omstille os. Men synes faktisk, at vi har ramt den helt ok de sidste par dage.Der er kommet lodtrækning i dag. Jeg skal møde en fra Kina. Ikke en spiller jeg kender. Han ligger omkring 600, men har været højere på ranglisten tidligere. Så jeg forventer en hård og god kamp. I hører fra mig igen efter kampen i morgen…!